Kritikken hagler ned over spritnye rækkehuse

Kritikken hagler ned over spritnye rækkehuse: »Vi føler os bondefanget« 

Hverken bygherre, udlejer eller entreprenør mener, der er tale om byggesjusk.

Parret Jørgen Lysholm og Hanne Philbert og t.h. John Kokholm er naboer. De er utilfredse med forholdene i Danehøje. Foto: Jane Gisselmann

»Hvis man skal sige det helt kort, så er det byggesjusk af værste skuffe.«

»Ja. Og en grisk udlejer.«

Der bliver talt med helt store bogstaver i Hald Ege, hvor naboerne John Kokholm og Jørgen Lysholm, samt Jørgens kone Hanne Philbert, er samlet for at fortælle om deres oplevelser med de nybyggede rækkehuse Danehøje i Hald Ege.

Der er to hovedproblematikker, mener de tre beboere, der flyttede ind i rækkehusene for godt et halvt år siden. 

For det første har der været adskillige problemer med selve husene, som har vist sig vanskelige at få løst. For det andet har boligudlejeren, ejendomsinvesteringsvirksomheden Crescendo, ved årsskiftet både sat huslejen og depositummet op med de tilladte 4 procent. 

»Vi føler os bondefanget. Simpelthen. Udlejeren løser ikke vores problemer, og samtidig sætter de huslejen og også vores depositum op. Det er uforskammet,« mener Jørgen Lysholm. 

Udlejer og entreprenør afviser, at der er tale om byggesjusk, men indrømmer, at kommunikationen kunne have været bedre.

Det billigste

Naboerne er så utilfredse med forholdene i Danehøje, at de har taget initiativ til at få dannet en beboerforening. 

For det er langt fra kun i nummer 39 og i nummer 41, at der har været problemer med de spritnye boliger. 

Beboerne har en gruppe på Facebook, hvor de deler stort og småt. I Facebook-gruppen underbygger flere af indlæggene de problemer som John Kokholm, Jørgen Lysholm og Hanne Philbert påpeger. 

Problemerne med boligerne begyndte allerede kort efter, de flyttede ind. 

Hos Jørgen og Hanne i nummer 39 duede opvaskemaskinen ikke. De klagede til udlejeren, men der gik en måned før den splinternye maskine fungerede. Desuden virkede to af kogepladerne på det helt nye komfur ikke. 

Det tog to måneder, før det blev repareret. 

»Montøren var herude seks gange. Det er spritnye maskiner. Det kan jo ikke passe, at man flytter ind et sted, og så fungerer den slags ikke,« siger Jørgen Lysholm og bliver suppleret af sin nabo. 

»Alle de dele, der er sat ind i rækkehusene, er de billigste, de har kunnet finde. Emhætten koster kun 400 kroner, har jeg googlet mig frem til. Og den larmer ad H til. Når den kører på trin tre, skulle man tro, at der var startet en flyvemaskine,« siger John Kokholm. 

Der er en del at tale om over de lave hække. Beboerne har en Facebook-gruppe, hvor problemer med rækkehusene også bliver drøftet. Foto: Jane Gisselmann

Fugt, træk og klister

Den hvide maling, som stuer og værelser i rækkehusene er malet med, er naboerne heller ikke tilfredse med. Den skaller af og klistrer som lim, lyder kritikken. 

John Kokholm bor alene i sit rækkehus med sin kat. Kattens vandskål står i vinduet og er bogstaveligt talt klistret fast til karmen på grund af den dårlige maling, siger han og fremviser skålen, der ganske rigtigt sidder urokkeligt fast. 

Skuret i haven er utæt. Det regner ind, og haveredskaber og andet bliver ramt af skimmel, forklarer naboerne og fremviser, hvordan træværket er vådt, og peger på vandet, der drypper ind. 

For nylig dryppede der cirka halvanden liter vand ud af John Kokholms emhætte. 

Desuden har flere af beboerne været plaget af træk fra vinduer og døre, fortæller naboerne. 

Mildest talt dårlig

Jørgen Lysholm, Hanne Philbert og John Kokholm har snart ikke tal på hvor mange gange, de har taget kontakt til udlejeren Crescendo. 

Crescendo har kontorer i Aarhus og København. 

Kommunikationen med den ejendomsadministrator, som Crescendo har ansat til at tage sig af lejemålene i Danehøje, har mildest talt være dårlig, fortæller naboerne.

Naboerne har haft utallige konfrontationer med ham på den korte tid, de har boet i lejeboligerne. 

»Vi har fået direkte at vide, at hvis vi var så utilfredse, så kunne vi bare flytte. Men det gør man jo ikke uden videre, når man har så mange penge ude i depositum. Det ryger jo, hvis man flytter,« siger Jørgen Lysholm og bliver suppleret af sin nabo. 

»Jeg har hegnet min carport ind, så min kat kan gå ude. Det er en inde-kat. På et tidspunkt truede ejendomsadministratoren mig med, at den kattegård skulle rives ned. Carporten var ikke en del af lejemålet, mente han. Det er jo absurd,« siger John Kokholm. 

Rækkehusene stod klar i 2022. Naboerne er blandt andet utilfredse med, at huslejen bliver sat op efter et halvt år. Foto: Jane Gisselmann

Huslejen er dyr nok

De 52 nybyggede rækkehuse indeholder alle fire værelser og er på 105 m2. Prismæssigt koster de fra knap 9.000 kr. uden forbrug til cirka 10.500 kr. uden forbrug pr. måned afhængig af beliggenheden. 

Naboerne følte sig heldige, da de for godt et halvt år siden flyttede ind. 

Sådan har de det ikke længere. 

Topmålet af utilfredshed ramte Danehøje, da Crescendo umiddelbart før jul varslede, at huslejen skulle sættes op med 4 procent, og at beboernes depositum – på tre måneders forudbetalt husleje – også blev forhøjet med fire procent. 

»Det var da rigtig mange penge for os at komme af med. Også selvom vi har fået lov til at strække det ud over tre måneder. Huslejen er jo dyr nok,« mener Hanne Philbert. 

Aggressivt og kynisk

Naboerne har opsøgt De Forenede Frie Lejere for at få hjælp. 

Beboerne i Danehøje vil stifte en beboerforening, og det er en god idé, mener stifteren af De Forenede Frie Lejere, Paul Erik Pedersen, der tror på, at beboerne står stærkere i forhold til at kræve deres ret som lejere – f.eks. til at få repareret hårde hvidevarer og andet. 

Som han ser sagen, er der ikke noget decideret ulovligt i, at Crescendo sætter lejen og depositummet op. Men det etiske kan man godt diskutere. 

»Det er ikke kutyme, at man laver huslejestigninger det første år. Jeg synes, det er lidt aggressivt. Det virker som om, de mangler penge i kassen. Men Crescrendo er jo et investeringsselskab. Det er bare den kyniske måde, man agerer på i den slags selskaber. Det drejer sig om at få så mange penge ind i tanken som muligt,« siger Paul Erik Pedersen. 

 

Bedre kommunikation

JP Viborg har forelagt udlejeren, ejendomsinvesteringsvirksomheden Crescendo, kritikken.

Christian Stenbjerre er adm. direktør og partner i Crescendo. Han ønsker ikke at drøfte lejeforhold i pressen men siger følgende: 

»Jeg er helt uenig i, at der er tale om byggesjusk. Jeg vil gerne erkende, at vi skal være bedre til at kommunikere med vores lejere. Men den kommunikation skal ikke foregå via pressen,« understreger han. 

JP Viborg har også talt med Steffen Vestergaard, direktør og indehaver af Vestergaard Konstruktion A/S, som har opført de 52 lejemål i Hald Ege. 

Steffen Vestergaard afviser også, at beboernes kritik er et udtryk for byggesjusk. 

»Vi har leveret det, som vi er blevet bedt om at levere. Vi har efterlevet bygherres ønske om en række forskellige materialevalg. Om det er gode eller dårlige materialer, kan vi diskutere herfra og til dommedag. Men det er ikke et udtryk for byggesjusk,« siger Steffen Vestergaard, hvis forretning har base i Løgstrup. 

Vestergaard Konstruktion skal snart i gang med at bygge 74 nye ejerboliger ved siden af Danehøje i det, der får navnet Egeskovparken. 

Altid fejl og mangler

Rækkehusene i Danehøje er oprindeligt tegnet og opført af Innovater, der efterfølgende har solgt projektet til ejendomsinvestoren, Cresendo. Innovater A/S udvikler ejendomsprojekter i hele Danmark og har kontorer i Aarhus og København.

Michael Kühn Thomsen, der er udviklingschef i Innovater, bor selv i Viborg. Han udtaler:

»Når du bygger 52 huse, vil der altid være fejl og mangler. Det vigtigste er, at der er en god kommunikation om den efterfølgende udbedring. Det er desværre mit indtryk, at der har været lidt udfordringer i forhold til kommunikationen på denne sag, « siger Michael Kühn Thomsen og uddyber:

»Hvis en kogeplade eller en emhætte ikke fungerer, skal det selvfølgelig ordnes. Husene skal snart til et-årsgennemgang, hvor fejl og mangler, som er opstået, ligeledes vil blive registeret og efterfølgende udbedret i det omfang det kræves.«

Ikke byggesjusk

Men passer det, at I har puttet de billigste materialer som overhovedet muligt ind i rækkehusene?

»Nej, det er ikke tilfældet. Jeg tror, at det er en meget gængs kvalitet for boliger af den type, og beboerne har på helt vanlig vis fået fremvist boligerne og læst prospekt med materialevalg, inden de flyttede ind,« siger han. 

Han er dog ærgerlig over brugen af ordet ”byggesjusk”, da han heller ikke mener, det er tilfældet.

Innovater er ligeledes bygherre på et nyt, stort projekt beliggende i Viborg Centrum, på den gamle posthusgrund. Projektet hedder Asani Haven og består af 112 nye moderne boliger i to og tre etager. 

Orker det ikke

Naboerne i Danehøje ærgrer sig først og fremmest over al den tid, de har brugt på problemer. Set i bakspejlet ville både nummer 39 og nummer 41 ønske, at de aldrig var flyttet ind. 

»Det er 23 år siden, jeg sidst har været lejer. Dengang var det helt uden problemer. Hvis jeg havde vidst, at det ville blive så dårlig en oplevelse, havde jeg valgt noget andet. Jeg orker ikke det her,« siger John Kokholm og uddyber: 

»Hvorfor er der ikke en vicevært tilknyttet, når der er så mange lejemål. Hver gang vi henvender os, får vi at vide, at vi bare kan tilkalde nogle håndværkere. Men det bliver for egen regning. Sådan var det ikke, da jeg var lejer sidst,« siger John Kokholm, der i forbindelse med sagen har meldt sig ind i bestyrelsen i De Forenede Frie Lejere. 

Luft til vand er godt

I nummer 39 ville Hanne Philbert og Jørgen Lysholm også ønske, de kunne bruge deres tid på noget andet. 

De boede til leje i et andet rækkehus i Sydbyen, men flyttede på grund af gaspriserne, der steg. 

Rækkehusene i Danehøje er opvarmet med luft til vand-varmepumpe. Det faktum, samt beliggenheden og naboerne, er de eneste gode ting, der er at sige om Danehøje, mener parret. 

»Vi ville aldrig have flyttet ind, hvis vi havde vidst, det ville blive så bøvlet. Der er jo masser ledige lejeboliger på markedet i Viborg,« siger Jørgen Lysholm.